Jeg tror, at vi i dag har brug for at blive repræsenteret og at kunne identificere os med nogen, uanset om det er inden for underholdning eller politik.
Hvis det ikke handler om identifikation, så er det vigtigt at sætte vigtige emner som homofobi og diskrimination af alle slags på den politiske scene.
Mens mange konservative politiske figurer normalt går efter LGBT-samfundet, kan det nogle gange være sjovt at opdage, at disse figurer har homoseksuelle eller LGBT-tendenser. Tag nu Orban, Ungarns konservative premierminister, som ofte er streng og nedladende over for vores samfund. Alligevel befandt denne premierminister sig til enhomoseksuel libertinerfest. Et privatliv, der virker helt i modstrid med hans politiske direktiver og hans parti. Så det er virkelig interessant at se på vores politiske figurers seksuelle orientering.
Homoseksuelle mænd og kvinder på den franske politiske scene
Mens det politiske miljø ofte betragtes som sexistisk, vil vi ikke desto mindre starte med en kvinde, der sprang ud som homoseksuel: Françoise Gaspard.
-> Françoise Gaspard lesbisk ikon fra 80’erne
Françoise Gaspard er en politisk figur født i 1940’erne. Hun er en førende feministisk sociolog og startede som borgmester, hvorefter hun steg i graderne og blev medlem af Europa-Parlamentet. Denne kvinde er uddannet fra de bedste skoler som ENA og kæmper for accept af kvinder i det politiske landskab.
Men hun var den første store pioner og avantgarde kvindelige homoseksuelle politiker. Til det formål introducerede hun en masse studier af bøsser og lesbiske. Så hun indledte en masse sociologisk arbejde med medlemmer af vores samfund for at kæmpe sammen for vores LGBT-rettigheder.
Hun var en af de første, der ønskede at integrere LGBT-undervisning i skolerne. Det er, som vi alle ved, meget vigtigt for vores homoseksuelle eller LGBT-unge, som nogle gange har mange spørgsmål om deres identitet og føler sig isolerede og misforståede.
Igennem hele sin politiske karriere i Parti socialiste ville Françoise Gaspard gøre sager som sexisme og diskrimination af homoseksuelle til sin kamp. Hun vil modtage titlen “chevalière de la Légion d’honneur”.
Ved fuldt ud og offentligt at komme overens med sin homoseksualitet i 1980’erne er hun en af de eneste kvindelige homoseksuelle repræsentanter i det politiske landskab. Hun blev gift med journalisten Claude Servan-Schreiber i 2013.
-> Bertand Delanoë
Bertand Delanoë er en politiker, der blev født i 1950’erne i Tunis. Han er medlem af Socialistpartiet og vil i løbet af sin karriere blive en indflydelsesrig mand, da han ved afslutningen af sin politiske karriere vil være deputeret, senator og borgmester i Paris.
Han var en af de første offentlige politiske figurer til at afsløre sin homoseksualitet på et tv-apparat under et tv-interview på kanalen M6 i 1998. Ved at springe ud før kommunalvalget viser Bertrand Delanoë virkelig sin styrke og tilknytning tilLGBT-sagen.
Selv om hans politiske handlinger, i modsætning til Françoise Gaspard, ikke er direkte knyttet til den homoseksuelle sag, viser han åbent sin støtte til fællesskabet og tillader dermed identifikation med en homoseksuel politisk figur.
I særdeleshed har han vist sin positive holdning til homoseksuelle ægteskaber og øget adskillige støttebeløb til fordel for LGBT-foreninger.
-> Frédéric Mitterrand
Frédéric Mitterrand er en politiker født i Paris i 1940’erne. Han bliver kendt som tv-vært og producer, forfatter og instruktør. Men han bliver afsløret på den politiske scene i sin tid som minister for kultur og kommunikation under præsident Nicolas Sarkozy.
Det var i 2005, at Frédéric Mitterrand udgav sin selvbiografi med titlen “La mauvaise Vie”. Han vil betro os om, hvordan han levede med sin homoseksualitet fra en tidlig alder.
-> Jean Luc Roméro-Michel
Denne politiker blev født i 1950’erne.
Det var i 2000, at denne politiker så sin homoseksualitet afsløret på den politiske scene. Faktisk var han offer for en outing, så hans homoseksualitet blev afsløret uden hans samtykke. Han erklærede senere, at han var HIV-positiv.
Mistanker i det globale politiske landskab
Efter at have gennemgået Frankrigs homoseksuelle indflydelsesrige personer, kunne det være interessant at se på de største mistanker i det globale politiske landskab. Vi har alle drømt om at opdage, at en verdensberømt personlighed er homo eller lesbisk, så vi kan identificere os med dem og tage dem som et forbillede.
For at starte vores research, lad os se på de mest kendte offentlige personer: præsidenter. Og hvorfor ikke starte med et af de mest kontroversielle spørgsmål: “Var Abraham Lincoln homoseksuel?”
– Abraham Lincoln, en homoseksuel præsident
Abraham Lincoln er en af de mest berømte amerikanske præsidenter. Som slavernes befrier og leder af borgerkrigen, er han så ikke også engageret i LGBT-sagen?
Siden 2000’erne er outings blevet brugt mere og mere, hvor offentlige personer bliver afsløret ved højlys dag og på en uautoriseret måde.
Men her er præsident Abraham Lincoln ikke identificeret som homoseksuel, men sladderen vil vide, at han havde homoseksuelle eller biseksuelle tilbøjeligheder. Faktisk har mange historikere afsløret, at præsidenten udviste en særlig ømhed over for det mandlige køn. I 2005 blev bogen “The Intimate World of Abraham Lincoln” udgivet. Forfatteren C.A.Tripp, som døde i 2003, havde viet sin afhandling og mange år til den.
Udgivelsen af denne meget kontroversielle bog understøtter derfor denne teori. Bogen afslører, at præsidenten som 22-årig sov i samme seng som en 18-årig mand. Manden erklærede, at han “huskede Lincolns lår så perfekte, som de kan være hos et menneske.”
Et par år senere fandt den kommende præsident også sig selv som værelseskammerat med en mand, der igen delte hans seng.
Denne hypotese ville være problematisk for den konservative gren, som afviser den.
Apropos konservative politiske figurer, hvorfor så ikke debattere Jean Marie Lepens seksuelle orientering. Den pågældende synes at benægte rygterne, men internetbrugere synes at være meget interesserede i dette formodede intime homoseksuelle forhold.
-> Jean Marie Lepen mistænkes for at have et homoseksuelt forhold
Jean Marie Lepen fransk politiker er en såkaldt kontroversiel figur i Frankrig, medlem af det højreekstreme parti FN, og mange af hans kommentarer om homoseksualitet er blevet anset for at være modstridende og problematiske.
Så opstod tvivlen om et muligt seksuelt forhold til en mand. Dette forhold blev beskrevet i en bog af Philippe Cohen og Pierre Péan, eller et forhold til André Labbarère blev fremkaldt. Labbarrère havde bedt ham om at skrive en kort tekst, der beskrev ham. Til det svarede Jean Marie Lepen “Til minde om vores dejlige øjeblikke sammen”. Så meget for at påtvinge os en fiktiv fantasi om dette meget specielle forhold.
André Labbaarère, der var kommet ud, ville beskrive oplevelsen som “en øm indvielse til nydelse mellem mænd” en mere eksplicit beskrivelse.
Hans antagelser er nogle gange overraskende og kan være tegn på politiske direktiver om det modsatte. Undertrykkelse og diskrimination går hånd i hånd, og det politiske miljø er hårdt og strengt. At springe ud som homoseksuel er stadig problematisk, selv i det 21. århundrede. Lad os tage et kig på nogle aktuelle begivenheder: Gabriel Attal, regeringens talsmand, modtog et homofobisk og diskriminerende brev. Hvis du er interesseret i dette emne, er der en artikel i Têtu Press om emnet homofobi i politik og de modtagne fornærmelser.